Danmark, og de nordiske lande generelt, er kendte verden over, for vores minimalistiske design. Den danske smag og stil har altid været rimelig minimalistisk, og det er sandsynligvis noget, der hænger tæt sammen med vores kultur. I et land, hvor Janteloven hærger, giver det god mening, at vi holder tingene simple. Når nu, der ikke er noget at hente, ved at prale – hvorfor skulle man så gøre tingene mere komplicerede, end de behøver at være? Danskerne fortrækker derfor først og fremmest ting, der er praktiske. De må selvfølgeligt også meget gerne se flotte og præsentable ud: men ikke på en overpyntet måde. Det er essensen af den minimalistiske nordiske stil.

En af de primære grunde til, at minimalistisk design er slået igennem på den internationale bane, må nok findes i de globale udfordringer vi står overfor. Der er blevet mere og mere fokus på, hvordan vi menneskers overforbrug har en negativ indflydelse på planeten. Vi producerer mere og mere, år efter år, og det er noget vi som forbrugere er sprunget med på. Men det var fordi vi ikke vidste bedre. Reklamerne lokker jo på alle de måder, de overhovedet kan. Selvfølgeligt køber vi mere, når vi konstant får at vide, at det vil gøre vores liv bedre.

Men nu, hvor vi ikke længere kan lukke øjnene overfor klima-problemerne, er der ved at ske et skift. Forbrugere verden over har indset, at dette overforbrug – og den dertilhørende overproduktion – ikke er holdbar i længden. Vi forurener vores planet og vores atmosfære, og vi får ikke engang noget særligt ud af det. Mange af de ting vi køber i dag er reelt ikke noget vi har brug for. Det er bare bras vi føler, vi er nødt til at købe, for at imponere naboen. Men nu siger vi stop. Alle er nødt til at arbejde sammen, hvis vores planet skal have en chance.

Den øgede fokus på overforbrugets negative sider har været med til, at vække interessen for nordisk design. Den minimalistiske stil lægger jo lige præcis op til, at man ikke spilder nogen ressourcer. Alt holdes så simpelt som muligt, uden at det går ud over funktionaliteten eller andre praktiske aspekter. Og som vi har vist, så kan simpelt design sagtens være æstetisk!

Der er dog én ting her i norden, der traditionelt set ikke har været minimalistisk: vores fejring af julen. Jul i Danmark fejres typisk med massevis af pynte-genstande på juletræet og i resten af hjemmet. Men kan man egentligt arrangere sig en minimalistisk jul, uden at juleglæden forsvinder?

Det kan man faktisk godt! Der findes et godt udvalg af minimalistisk Julepynt i dag, og det er faktisk utroligt lækkert at se på. Ved at udvælge nogle få, men meget attraktive, juledekorationer kan man faktisk skabe en endnu mere hyggelig atmosfære. Det bedste af det hele er, at du selv bestemmer, hvor minimalistisk du har lyst til, at det hele skal være.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her